Blot fordi man har et handicap, skal det bestemt ikke afholde en fra at dyrke sport. Det er sundt, både for kroppen og hjernen, og man kan få et fantastisk sammenhold som man ganske enkelt ikke finder andre steder. Har man imidlertid et handicap kan det dog sætte en række begrænsninger, ikke nødvendigvis fordi man ikke kan deltage på samme niveau som folk uden handicap, men det er normalt ikke tilladt for folk med handicap at deltage på samme vilkår som folk uden.
Her kommer begrebet parasport ind i billedet. Det dækker over en lang række sportsgrene, hvor de i større eller mindre grad er blevet modificeret til at omfavne folk med handicap, således at de kan konkurrere mod andre med samme eller lignende handicap, og stadig nyde godt af sportens verden. Parasportsgrene inkluderer bl.a.:
- Kørestolsbasket
- Atletik
- Svømning
- Paracykling
Nogle gange kræver parasport helt særligt udstyr, men i nogle tilfælde er det overhovedet ikke nødvendigt. Generelt er det ikke dyrere at dyrke parasporten, end den tilsvarende sportsgren for folk uden handicap. Det hele handler blot om, hvor meget og hvor dyrt udstyr man har lyst til at have. Der er som regel et minimum man sagtens kan klare sig med, og den største forskel vil man altid finde hos selve atleten, ikke udstyret.
Paracykling-konkurrencer
Ligesom de fleste sportsgrene bliver der afholdt danmarksmesterskaber, europamesterskaber og verdensmesterskaber, og alt efter hvor stor parasporten er, også regions- og kommunemesterskaber. Sidstnævnte er dog ikke så udbredt, da der ikke er nok atleter til at det giver mening at afholde, og det skal også kunne afholdes rent økonomisk, uden at skulle til at have fat i en kassekredit. Det helt store er De Paralympiske Lege, der afholdes hvert fjerde år, ikke så lang tid efter De Olympiske Lege, og i samme værtsby. Her får atleter fra hele verden mulighed for at deltage i en lang række parasportsgrene, og kæmpe om at blive blandt verdens bedste i netop deres sport. Det må siges at være den uden tvivl største begivenhed som paraatlet, uanset hvilken sportsgren man dyrker. Selvom det ikke dækkes lige så intenst som De Olympiske Lege, så er det i Danmark muligt at følge hos både DR, TV2 og selvfølgelig til en hvis grad også online. Særligt efter De Paralympiske Lege i Rio de Janeiro i 2016 blev parasport sat på landkortet, og mange danskere fulgte ivrigt med, når de danske atleter leverede pragtpræstationer til både højre og venstre.
Paracykling-sponsorer og finansiel støtte
Er man interesseret i at støtte parasport, herunder paracykling, så vil det helt sikkert være kærkomment, da det grundet sportens mindre udbredelse ikke får nær så meget opmærksomhed som sin modsætning hos ikke-handicappede. Man kan både blive hovedsponsor, mindre sponsor eller være såkaldt eventsponsor. Hovedsponsor er en særlig fireårig aftale og giver en del eksponering, mens de to andre er noget mindre i omfang. Ved sidstnævnte giver man ikke nødvendigvis en mikrokredit som sådan, men stiller i stedet eksempelvis hegn, frivillige, vej, lokaler, forplejning, logi eller noget helt syvende til rådighed for arrangørerne bag, oftest Parasport Danmark. Det kan være en god måde at gøre en forskel på, uden at det nødvendigvis behøver at koste det helt store for din virksomhed eller måske endda dig som privatperson.