Paracykling er et begreb der dækker over enhver slags cykling, der dyrkes af folk med et handicap. Dette handicap skal selvfølgelig have en hvis indflydelse på cyklingen, og derfor konkurrerer folk i paracykling normalt ikke med folk i almindelig cykelsport. Alt efter ens handicap behøver det ikke give en en særlig stor eller decideret ulempe i forhold til andre atleter i sportsgrenen. Disse handicap kan f.eks. være:
- Lammelse fra livet og ned (håndcykling)
- Synshandicap (tandemcykling)
- Nedsat balance (trehjulet cykel)
Uanset hvilket handicap du måtte have, er der helt sikkert en type paracykling, der passer til dig.
Hvordan kommer man i gang med paracykling?
Det er som sådan ikke særlig svært at komme i gang med paracykling. Man bør først tage kontakt til Parasport Danmark, eventuelt kigge lidt rundt på deres hjemmeside, for at finde ud af, hvad der er af klubber og foreninger i nærheden, som man vil kunne blive en del af. Man kan selvfølgelig også blot købe sig en paracykel og cykle for sig selv, men man går helt klart glip af en masse gode råd vedrørende træning, udstyr, mv., og derudover selvfølgelig også hele det sociale aspekt i sportsgrenen, som netop er grunden til, at mange vælger at dyrke sport. Det kan koste lidt penge at starte, men ikke noget der bør kræve en stor kredit, og faktisk er prisniveauet i udgangspunktet overhovedet ikke højere end anden cykelsport. Det eneste er cyklerne, der kan være dyrere, da der ikke findes ”billige” versioner, da markedet selvsagt ikke er nær så stort.
Klarer man det godt, og har man talent for det, vil man kunne blive udtaget til f.eks. at komme med til De Paralympiske Lege, der må siges at være det allerstørste inden for paracykling. Det er parasportens svar på De Olympiske Lege, og afholdes ligeledes hvert fjerde år, og de sidste mange gange har det tilmed været i værtsbyen også, blot en måneds tid efter. Dermed er der altså De Paralympiske Lege i Tokyo i 2020.
Sundhedsfordele ved para-cykling: Hvordan adaptiv cykling understøtter fysisk og mental velværeSådan Køber du Kvalitetscykeltilbehør på Budget